I det fynske folks tjeneste

Per Larsen: Boligselskaber har en stor opgave foran sig

03:19

Tidligere politichef Per larsen mener, at boligselskaberne og boligforeningerne har en stor opgave med at sikre trygge rammer for beboerne i Vollsmose.

1 af 2

Boligselskaber skal op af stolene og yde mere, hvis borgerne i Vollsmose skal føle sig trygge.

Det er meldingen fra tidligere politichef Per Larsen, der nu er særlig rådgiver i kampen mod bandekriminalitet.

Sammen med politikere og politifolk var han torsdag i Vollsmose Kulturhus til en konference om, hvordan man skaber mere tryghed blandt beboerne i udsatte boligområder.

Per Larsen mener, at de almennyttige boligselskaber skal gøre mere for, at de offentlige rum bliver præget af de mange lovlydige borgere i stedet for de få kriminelle.

- Et af de mange initiativer der kan gøres for at skabe tryghed, det er at man aktiverer de borgere, der bor her. Og der har boligselskaberne og boligforeningerne jo en meget, meget stor opgave, siger han.

Se mere om mødet på TV 2/FYN klokken 19.30.

Ved du noget? Så send os et tip