I det fynske folks tjeneste

Lasse fortsatte medaljehøsten

Cykelrytteren Lasse Norman Hansen, der vandt OL guld i cykeldisciplinen omnium i 2012 har kørt omnium til medaljer igen i 2015.

00:29

Lasse Norman Hansen vandt sølv til EM i omnium og EM-bronze i 4000 meter forfølgelsesløb for hold i 2015.

1 af 2

Lasse Norman Hansen, der for alvor kom på alles læber efter sin imponerende omnium-sjer til OL i London, har i 2015 kørt omnium igen.

Denne gang var det til EM, og her blev det til en sølvmedalje til cykelrytteren fra Odense. Lasse har også vundet EM-bronze i 4000 meter forfølgelsesløb for hold.

I 2016 vil der med garanti være pres på Lasse Norman Hansen, for mange vil være interesserede i at se, om han kan gentage omnium-triumfen, når der er OL i Rio. 

Lasse Norman Hansen er sportsmand til fingerspidserne, og han vil med garanti gøre alt hvad han kan for at nå til tops igen, for han har aldrig været god til det der med at tabe.

- Det var slemt da jeg var barn. Jeg kunne blive rigtig, rigtig sur, hvis jeg tabte i Ludo eller kort. Jeg er lidt bedre til at beherske mit temperament nu og køre på min cykel i stedet for at blive hidsig. Jeg tror, cykling er godt for mig, for jeg får en hel masse følelser og en hel masse damp ud igennem det, har Lasse Norman Hansen tidligere sagt til TV 2/FYN.