Lasse Helner sur på Koda

Den fynske musiker Lasse Helner har valgt, at hans sange ikke længere skal afspilles på Danmarks Radio på grund af Koda?s afregning.

Lasse Helner har i sin lange musikkarriere komponeret i hundredevis af numre, der afspilles i DR.

Men han er utilfreds med den afregning han modtager for afspilningerne, der i høj grad ligger på DRs digitale kanal P5.

Det er dog ikke DR, Lasse Helner retter sin utilfredshed imod, men mod musikorganisationen Koda, der vælger hvordan pengene fra DR skal fordeles.

Koda har valgt at afspilninger på netop DRs digitale kanaler udløser et langt lavere honorar, end hvis musikken afspilles på FM-båndet.

Og det har Lasse Helner tydeligt mærket på indtjeningen.

Oversigt

    Oversigt