Lasse Helner vil kæmpe for udkanterne

Den fynske musiker Lasse Helner er en af de ni mere eller mindre kendte danskere, der er med i en visionsgruppe, der skal give sit bud på landdistrikterne år 2030.

Gruppen er nedsat af ministeren for By, Bolig og Landdistrikter, Carsten Hansen, og skal bidrage til samfundsdebatten. Den består af:

* Niels Hausgaard, sanger, tekstforfatter og entertainer, Hundelev i Nordjylland.

* Frank Erichsen, vært i tv-programmet "Bonderøven" DR2, Djursland.

* Søren Hermansen (formand), ildsjæl bag Samsø som vedvarende energi.

* Susanne Hovmand-Simonsen, godsejer har omdannet Knuthenlund til økologisk mejeri og landbrug, Lolland.

* Mikael Ryberg Kristensen, sangskriver. Er flyttet fra Nørrebro til Vendsyssel.

* Marianne Jørgensen, forfatter og foredragsholder om livet på landet, Midt-Vestjylland.

* Lasse Helner, sanger og kulturildsjæl, Svendborg.

* Lars Møller, kommunaldirektør, Holstebro.

* Pia Bech Mathiesen, direktør Danfoss Universe, Sønderjylland.

- Jeg er glad for, at det er lykkedes at samle så stærke personligheder i visionsgruppen. De kan være med til at tegne et anderledes billede af vores landdistrikter, som desværre ofte omtales for negativt. Samtdig kan medlemmernes bidrag være med til at sætte gang i en bred og folkelig debat om, hvordan landdistrikterne skal udvikle sig i de kommende år, siger Carsten Hansen, minister for by, bolig og landdistrikter.

Oversigt

    Oversigt