I det fynske folks tjeneste

Lasse Norman tager guld i sin fine uge

Tidligere på ugen skrev han kontrakt med et af verdens bedste cykelhold. Fredag vandt Lasse Norman DM-guld

Ingen skal beskylde den olympiske mester Lasse Norman Hansen for at hvile på laurbærrene.

Den unge cykelrytter har vundet tre fine sejre på landevejen i denne sæson. Fredag snuppede han en mere, da han blev en forholdsvis suveræn dansk mester i enkeltstart for U23-ryttere.

Lasse Norman (Blue Water) kørte de 31,6 kilometer i 39 minutter og ni sekunder, og var 20 sekunder hurtigere end sin kollega fra Danmarks OL-hold i holdforfølgelsesløb, Casper Folsach (Team Tre-For).

Sejren kommer kun tre dage efter, at Lasse Norman skrev kontrakt med et af verdens største cykelhold, Garmin-Sharp. En kontrakt, som uden tvivl er den bedste, en dansk nyprofessionel nogensinde har sat sin underskrift på.

Ved du noget? Så send os et tip