I det fynske folks tjeneste

Uheld på motorvejen: Lastbil kørt galt

Fredag morgen er en lastbil kørt galt på Fynske Motorvej. Det kan skabe lidt kø i morgentrafikken.

Der har fredag morgen været et uheld på motorvejen. Foto: Jonas Mattsson

En lastbil er fredag morgen omkring klokken seks kørt galt på Fynske Motorvej mellem afkørsel 56 Ejby og 55 Aarup.

Det oplyser Fyns Politi. 

Lastbilen kom kørende i retning mod Odense, da uheldet skete.

Fjernet fra morgentrafikken

Uheldet skete i venstre spor, hvor lastbilen kørte direkte ind i autoværnet. 

- Jeg ved ikke lige, hvorfor at den lastbil havnede inde i midterrabatten, men den er i hvert fald væk nu, fortæller Lars Fredensborg, der er vagtchef ved Fyns Politi ved otte-tiden. 

Ifølge vagtchefen var chaufføren ikke påvirket af spiritus eller andet. 

Der er dog stadig lidt tæt trafik omkring stedet på motorvejen.