I det fynske folks tjeneste

Lastbilchauffør efterlyses

En lastbilchauffør kan sidde inde med vigtige oplysninger i forbindelse med et færdselsuheld ved Mesinge fredag eftermiddag. En bil kørte galt i forbindelse med, at føreren forsøgte at overhale lastbilen.

Fyns Politi vil gerne i kontakt med chaufføren af en lastbil/tankbil, der kan have informationer om et solouheld på Hindsholmvej ved Mesinge ved Kerteminde fredag klokken 14.15.

Uheldet skete i forbindelse med, at en personbil overhalede lastbilen. Her overså føreren af den overhalende personbil formentlig en modkørende personbil. I forsøget på at komme tilbage i egen vognbane mistede føreren af den overhalende bil herredømmet og kørte i grøften.

Føreren af lastbilen bedes kontakte Fyns Politi på tlf. 114 og bede som at tale med Vagtcentralen.

Ved du noget? Så send os et tip