Lastbilen er fjernet

Arbejdet med at rydde op efter ulykken på Storebæltsbroen skrider frem, men politiet kan endnu ikke sige, hvornår broen åbnes for trafik mod Sjælland igen.

Sådan lyder meldingen fra vagtchef Lars Thede, Fyns Politi.

- Status er, at vi har fået fjernet lastbilen. Men der er stadig en del oliespild, der skal væk, og så skal midterrabatten repareres nødtørftigt, så den er sikkerhedsmæssig forsvarlig, og når det er sket er det planen at anden vognbane i vestgående retning åbnes, siger vagtchefen.

Men der skal altså ryddes ordentlig op, inden det sker, og der er fortsat ingen tidshorisont på, hvornår man kan køre mod Sjælland igen.

- Men vi arbejder så hurtigt vi kan, siger vagtchefen.

Oversigt

    Oversigt