I det fynske folks tjeneste

Lastbilrazzia på Fyn

Fyns Politis færdselsafdeling gennemførte torsdag en større razzia mod lastbiler på rastepladsen Ålsbo på Vestfyn. Ingen blev taget for spirituskørsel, men der forekom andre ulovligheder.

Det primære formål med razziaen var at spiritusteste så mange lastvognschauffører som muligt.

Der blev ikke konstateret et eneste tilfælde af spritkørsel. Nogle få havde spiritus i blodet, men langt under promillegrænsen.

Hvad det angår betegner politiet razziaen som meget tilfredsstillende.

Til gengæld blev der optaget 11 rapporter for manglende betaling af vejafgift for udenlandske køretøjer.

Der blev optaget nogle få rapporter om carbotagekørsel. Den ene efterforskes stadig for flere tilfælde af carbotagekørsel.

Carbotagekørsel er når chaufføreren afleverer gods flere forskellige steder. For udlændinge er kun et begrænset antal afleveringer tilladt, for at undgå, at billige udenlandske firmaer udkonkurrerer danske vognmænd.

Desuden blev der optaget en række rapporter om brud på køre- hviletidsbestemmelserne.

Den største bøde blev udstedt til en udenlandsk chauffør. Bøden på 112.000 kroner blev givet for overtrædelse af køre- hviletidsbestemmelserne, forevisning af falsk ferieerklæring og carbotagekørsel.

Razziaen var et samarbejde mellem Fyns Politi, Rigspolitiets tungvognssektion og Syd- og Sønderjyllands Politi og stod på i tidsrummet 17.00 til 21.00.

Ved du noget? Så send os et tip