Lastbiluheld skabte kø på motorvejen

Der var i flere timer en længere kø på den fynske motorvej omkring afkørsel 56 ved Ejby i retning mod Odense efter en lastbil havde et uheld.

Opdateret kl. 11.28: Den havarerede lastbil er nu fjernet, og begge spor er atter farbare. Der er fortsat kø, men den er under afvikling. Det skriver P4 Trafik.

En havareret lastbil holder i midterrabatten  på den fynske motorvej omkring afkørsel 56 ved Ejby i retning mod Odense og laver en del kø.

Det oplyser Fyns Politi.

- Der er en del kø, men trafikken glider nogenlunde. Vejen bliver dog spærret helt, når lastbilen skal bjærges, siger vagtchef Thomas Bentsen.

Politiet oplyser videre, at de endnu ikke har overblik over, hvad der er årsag til ulykken, og at der ikke er tilskadekomne.

Bjærgningsarbejdet forventes afsluttet omkring kl. 10.45.

Oversigt

    Oversigt