I det fynske folks tjeneste

Låste hjertestartere: Det er da lettere åndssvagt

01:01

1 af 3

Falder man om med hjertestop i Odense, så er det bedst at gøre det i dagtimerne og på en hverdag. En stor del af kommunens hjertestartere er nemlig låst inde om aftenen og i weekenden.

På Politigården kan man altid få fat i den. På gågaden i Odense skal man have en kode for at komme til den. Og på Borgerservice i Nørregade kan man på sådan en højhellig søndag slet ikke få fat på hjertestarteren.

- Det lyder da lettere åndssvagt. Man har jo hjerteproblemer på alle tider af døgnet - og hvis man ikke kan få fat i dem, så er de jo ikke til nogen som helst nytte, lyder det fra en fra af de borgere, som TV 2/Fyn fangede på gågaden i Odense søndag.

Som det er nu, er der tre typer af hjertestartere.

Der er dem, der er åbne hele døgnet rundt og placeret udenfor. Så er der andre, som man kan låse op med en kode fra alarmcentralen - og så er der endelig de hjertestartere, der er låst helt inde - og som kun er tilgængelige i dagstimerne i hverdagen.

Hos Hjerteforeningen så man helst, at alle hjertestartere var frit tilgængelige hele døgnet.

- Det kan jo redde liv, fortæller Arne Drejer fra Hjerteforeningen i Odense.

Men man har faktisk tilladelse til at smadre en rude, hvis man har akut brug for en hjertestarter, der er låst inde.

- Der bliver man ikke draget til ansvar, fordi det er en nødret, at man gør det. Forsikringen dækker de skader, man laver, siger næstformand i Hjerteforeningen Arne Drejer.

Ved du noget? Så send os et tip