Laura går til ridning for at lære noget

12-årige Laura Kähler Knudsen fra Årslev går hjemmevant ind til hesten Kimi i Årslev Sdr. Nærå Rideklub.

Det gør hun fem gange om ugen.

- Jeg starter med at strigle hende for at fjerne mudder og så videre. Så får jeg ordnet hendes hove og ben. Det skal man gøre, hver gang, man skal ud at ride, forklarer Laura.

Der er ingen voksne til stede i stalden, for Laura har gået til ridning i fire år og har fuldstændig styr på at håndtere hesten.

- Hrm, hrm.

Hun rømmer sig højlydt for at markere over for hesten. Den rykkede sig lidt, fordi den ikke kan lide at blive striglet under maven. Men det er Laura, der bestemmer.

Når hun skal forklare, hvad driver hendes interesse for at gå til ridning, så er hun ikke i tvivl.

- I starten var det bare for sjov. Nu er det fordi, jeg gerne vil blive bedre. Det vil jeg, hver gang, jeg er til undervisning. Og lære noget. Men jeg synes stadig det er sjovt og fedt at ride, siger Laura Kähler Knudsen, der til daglig går i 6. klasse.

Lauras svar passer med tendensen blandt børn og unge, hvor læring er en vigtig del af fritiden.

For ti år siden skrev Søren Østergaard en bog om mekanismerne i børn og unges fritidsliv, hvor pointen var, at "aktiviteter tiltrækker - relationer fastholder". 

Forstået på den måde, at børn blev tiltrukket til en fodboldklub eller en gymnastikforening af selve aktiviteten, og så blev man ved med at gå der, for at kunne være sammen med sine venner på fodboldbanen eller i gymnastikhallen. Det var simpelthen nødvendigt at gå til noget, for at have et sted at mødes med sine venner.

Sådan er det ikke mere.

- Det handler rigtig meget om, at omkring 2007 og 2008 blev vores mobiltelefon ændret til at være en smartphone, og det vil sige, at rammerne omkring børne- og ungdomslivet har ændret sig, siger Søren Østergaard, der er leder af Center for Ungdomsstudier i København og har forsket i børns relationer og fritidsliv siden 1995.

Ifølge Søren Østergaard er der sket et skift fra tilstedeværelse som en parameter i børns fritidsliv til begrebet "tiltideværelse".

De er sammen i rigelige mængder - det foregår bare på deres smartphones på samme tid i stedet for på samme fysiske sted.

- I dag behøver man ikke være fysisk sammen for at være sammen. Det betyder, at hvis man går til en fysisk aktivitet sammen, så er det ikke så meget relationerne. Men i højere grad progressionen - altså det at lære, og måske også nogle af de voksne, jeg møder, der fastholder i aktiviteten.

I 2018 udgav Center for Ungdomsstudier undersøgelsen "Tweens, fritid og trivsel".

1450 børn fra 3.-6. klasse deltog i undersøgelsen, og af den fremgår det, at hele 91 procent af de adspurgte børn i 5. klasse gik til en aktivitet i deres fritid.

Og da en mindre gruppe i fokusgruppeinterviews blev spurgt om, hvad der var vigtigst ved at gå til fritidsaktiviteter, var svarene tydelige.

Det vigtigste var at have det sjovt, derefter at blive bedre til noget.

Først på en tredjeplads kom at være sammen med venner.

Mørket falder langsomt på ved spejderne Stjernegruppen i Odense. 

Theis Øhlenschlæger og Lise-Marie Wille er begge 13 år og er i fuld aktivitet med hver deres patrulje.

Aftenens opgave er at færdiggøre en patruljestander, der med stav, læder og pynt skal fungere som et kendemærke for netop de spejdere, der går i den enkelte patrulje.

Både Theis og Lise-Marie er meget aktive i deres fritid. 

Theis bliver undervist i at spille bas, han spiller i et band, han arbejder to eftermiddage i en tøjbutik. Og så er han spejder.

Lise-Marie går til klaver og svømning, hun klatrer, og så er hun spejder. 

På den måde passer Theis og Lise-Marie ind i den meget aktive del af børn, der går til flere aktiviteter.

Ifølge Center for Ungdomsstudier er det 52 procent af de fritidsaktive børn, der går til mere end én aktivitet.

Lise-Marie Wille elsker at få noget ud af sine fritidsaktiviteter.

- Jeg bliver virkelig glad. Jeg bliver bedre til tingene. For eksempel ved svømning, hvor jeg hygger mig og bliver bedre til at svømme. Og ved spejder bliver jeg bedre til udendørsliv.

Når Theis og Lise-Marie bliver spurgt om de bedste oplevelser, de har haft i forbindelse med spejderinteressen, nævner de begge to en situation, hvor de er blevet udfordret til det yderste.

Sidste sommer var spejderne på vandretur gennem Georgiens bjerge. 

De skulle selv bære deres oppakning, og der var ikke nogen mulighed for at give op, hvis man blev træt.

- Det er sindssyg hårdt. I hvert fald når vi skulle gå en kilometer opad. Jeg havde lyst til at give op mindst 30 gange. Det var virkelig hårdt, siger Theis Øhlenschlæger.

- Jeg har aldrig svedt så meget før, det var virkelig varmt. Nogle gange var det sådan "kan jeg ikke bare komme hen til lejren", men så var der også nogle gange, hvor man bare stod og tænkte: "Fedt, jeg får lov til det her. Fedt jeg er heroppe. Og har klaret det", forklarer Lise-Marie Wille.

Laura Kähler Knudsen trækker Kimi tilbage til stalden.

Hun kan godt lide de udfordringer, der følger med, når man har med dyr at gøre, selvom det nogle gange kommer som en overraskelse.

- Der var engang, hvor hun blev bange for et løbehjul ude på stien. Så lavede hun et rodeo-stunt med mig, så hun løb afsted, og jeg røg af. Der blev jeg rigtig bange, men der skete heldigvis ikke noget med mig. 

Ligesom Theis og Lise-Marie ser sig selv som spejdere i lang tid fremover, er Laura også overbevist om, at hun bliver ved med at ride.

- Jeg bliver bedre hele tiden, og jeg håber, jeg kommer til at ride i mange år, siger hun.

Ifølge Søren Østergaard er det ofte påvirkningen fra de voksne ved aktiviteterne, der har betydning for, hvor længe man bliver i en fritidsaktivitet.

- Mødet med den enkelte træner eller spejderfører er vigtig for fastholdelse. Hvis den voksne er dygtig og skaber et rum, hvor vi ikke disser hinanden og formår at skabe en anerkendende ramme, så er det den enkeltfaktor der har allerstørst betydning.

Den mest populære fritidsaktivitet er ifølge Center for Ungdomsstudier fodbold, som har tilslutning fra 22,9 procent af børnene, mens gymnastik er den næstmest populære aktivitet med 18,6 procent.

Statistikken siger, at børn og unges opbakning til fritidsaktiviteter topper i 5. klasse, og derefter falder tilslutningen.