Lav din egen HCA-film

Kæmp mod rotterne i \"Den standhaftige Tinsoldat\" eller mød de store hunde i \"Fyrtøjet\". Det bliver muligt, når Det Danske Filminstituts interaktive afdeling på lørdag åbner for nye H.C. Andersen aktiviteter Cinematekets FILM-X.

-

Det er Det Danske Filminstitut i København, der nu tilbyder publikum at optage deres egne H.C. Andersen film.

Det er instruktørerne Anders Morgenthaler og Mikkel Serup, der har fortolket H.C Andersens eventyr frit sammen med animatorerne Philippe Berg, Kresten V. Andersen og Thorbjørn Christoffersen.

Sammen har de skabt tre filmoplæg som gæsterne kan brygge videre på. Publikum kan anvende moderne filmiske rammer, kostymer og lydeffekter, så filmene kan leve op til unge mediebrugeres univers.

FILM-X, der er Filminstituttets interaktive filmstudie, har taget udgangspunkt i eventyrerne om Den Standhaftige tinsoldat, Fyrtøjet og Den grimme ælling.

De interaktive filmstudier bliver åbnet af generalsekretær for HCA 2005 Lars Seeberg og kulturminister Brian Mikkelsen(K) på fredag og lørdag er der adgang for publikum.

De nye aktiviteter på FILM-X er støttet af midler fra H.C. Andersen Fonden og Bikuben Fonden.

Oversigt

    Oversigt