Laveste antal fyrværkeriskader i ti år

Det blev et fredeligere nytår i år. Opgørelsen fra Ulykkes Analyse Gruppen på Odense Universitetshospital viser et fald på 25% i fyrværkeriskader i forhold til sidste nytår.

I alt modtog landets skadestuer 217 personer d. 31. december og 1. januar. Antallet er det laveste i ti år.

27 af personerne blev indlagt.

Mindre alvorlige ulykker

Læger og sygeplejersker melder om, at skaderne er mindre alvorlige end tidligere.

Antallet af skader som følge af raketter og ulovligt fyrværkeri er halveret, men antallet af skader efter batterier, romerlys og bomberør er uændret og skader med heksehyl er øget fra foregående år.

Seks ud af ti tilskadekommende var tilskuere, og flere af dem bar ikke sikkerhedsbriller. 

 

 

Se Ulykke Analyse Gruppens rapport

Oversigt

    Oversigt