I det fynske folks tjeneste

Ledigheden fortsætter med at falde

Ledigheden i Region Syddanmark er den laveste nogensinde.

Det viser en netop offentliggjort rapport fra Danmarks Statistik. I december 2007 lå ledigheden på bare 2 procent og det svarer til knap 12.000 fuldtidsledige - og det er altså historisk lavt.

I forhold til december måned 2006 er ledigheden faldet med 35,3 procent, hvilket svarer til lidt mere end 6.500 fuldtidsledige. 
 
Ledighedstallet er størst for de forsikrede med 38,5 procent, mens ikke-forsikrede har et fald på 21,8 procent. 
 
Tendensen er den samme på landplan, hvor der også er sket et stort fald i forsikrede ledige og et mindre fald for de ikke-forsikrede.