Samlet set er ledigheden i Region Syddanmark steget med 0,4 procent, men det er især udviklingen på Fyn, der trækker tallet op. I sydjylland er ledigheden faldet, men på Fyn er der nu 251 flere ledige end på samme tidspunkt sidste år, og det er en stigning på 2,1 procent. På landsplan er ledigheden også steget med 0.4 procent.
I alt er 12.477 fynboer uden job. Det svarer til en ledighedsprocent på 5,7 mod 5,1 i hele landet.
Ledigheden er især steget inden for metalområdet og fødevareområdet, og ledighedsprocenten er størst i Svendborg og Odense.