I det fynske folks tjeneste

Leg med Lego på rådhuset

Fattige børn mangler ofte de ting, mange andre børn tager for givet. Også gode oplevelser.

01:02

Børn vil kunne boltre sig i Lego på Odense Rådhus mandag formiddag.

1 af 2

Tusinder af danske børn lever i fattigdom. Børnene mangler goder og oplevelser, som andre på deres alder tager for givet.

Ordentlig mad, tøj og legetøj, men også oplevelser er væsentlige i kampen for at skabe et godt liv.

Foreningen Barndrømmen og Odense Kommune har inviteret 150 børn fra en skole i Odense,med mange udsatte børn, ind på rådhuset til et stort arrangement, der hedder Dreamtowers.

Leg med Lego

Kunstner Rune Fjord forklarer her børnene emnet "Tårne", og efter et diasshow vil børnene kunne boltre sig med 400 kilo LEGO-klodser og bygge fantasi-tårne.

Projektet har tidligere været afviklet på rådhusene i København, Aarhus og Esbjerg, og meningen ar at flest mulige børn skal have del i oplevelsen.

Stifter af foreningen Barndrømmen, Dorthe Foged, siger:

- Stadig flere børn i Danmark oplever en opvækst med materielle afsavn, udelukkelse af fællesskaber og deraf eksklusion. Nyeste tal fra CASA og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at der er over 65.000 børn i Danmark, der lever under OECDs fattigdomsgrænse. Det tal kan vi ikke sidde overhørigt, og vi er nødt til at give denne gruppe af børn chancer i livet.