Lege- og bevægelsesrute på Odense Havn

Første del af en lege- og bevægelsesrute på Odense Havn blev indviet, lørdag, i forbindelse med Odense Havnekulturfestival. Et klatrelandskab udviklet af legetøjsfabrikken Kompan.

Lege- og bevægelsesruten skal gennem de næste to år udvikles til en cirka 3, 5 kilometer lang rute, afbrudt af små playspots eller legepladser. På de forskellige playspots bliver man udfordret på både sin fysik og tekniske evner.

Bevæger sig for lidt

Ruten er resultatet af Odense Kommunes deltagelse i Konsortiet for Fremtidens Idræts- og Legelandskaber. Konsortiets vision er at få befolkningen til at lege og bevæge sig noget mere.
Baggrunden og motivationen for idéen med ruten er de allerede kendte fakta; samfundet er indrettet, så vi bevæger os mindst muligt. I hele den industrialiserede verden bliver der flere inaktive og flere overvægtige.

Oversigt

    Oversigt