I det fynske folks tjeneste

Letbane fælder flagermuse-boliger

Hule træer i Odense, der står i vejen for den kommende letbane, skal fældes nu af hensyn til fredede flagermus.

Hule træer i Odense, der står i vejen for den kommende letbane, skal nu fældes af hensyn til fredede flagermus.

Flagermus er fredet, og derfor må man ikke uden videre fælde træer, som er egnede til bolig for flagermus.

Men Odense Letbane bliver nu nødt til at fælde i alt fire træer, der kunne være flagermus-boliger.

Træerne ligger lige på den linje, hvor letbanen i fremtiden skal køre.

- Helt generelt fælder vi først træer, når vi har brug for pladsen. Men lige disse fire træer er det nødvendigt at fælde nu - i perioden september-oktober. Her er flagermusenes unger fløjet fra reden, og flagermusene sover endnu ikke vintersøvn, forklarer Karsten Leth Brisell, der er projektchef for forberedende arbejder hos Odense Letbane P/S.

Træerne står på Benedikts Plads, Vestre Stationsvej og ved Richard Møller Nielsens Plads ved Odense Stadion.