I det fynske folks tjeneste

Letbane flytter busser væk fra holdeplads

Arbejdet med at gøre klar til den kommende letbane i Odense flytter nu busserne væk fra de vante holdepladser ved Odense Banegård Center.

Fra mandag den 26. juni og omkring fem uger frem er det ikke muligt for busserne i Odense at holde på busterminalen på Østre Stationsvej på grund af det forberedende arbejde med letbanen.

Busserne flytter i stedet til holdepladser i Dannebrogsgade bag Odense Banegård Center.

Mange af busserne vil fortsat køre igennem terminalen på Østre Stationsvej for at komme til og fra de normale ruter, men det bliver ikke muligt for busserne at standse. Skal man stige af og på, bliver det på den anden side af Odense Banegård Center.

Den almindelige biltrafik bliver også ledt gennem terminalen fra på mandag.

Læs mere på FynBus' hjemmeside.

Her holder busserne fra 26. juni:

 

Her kører busserne

Her kører rute 21-24:
Busserne på rute 21-24 vil køre ad Rugårdsvej, Åløkke Allé, Toldbodgade, Ejlskovsgade og Thomas B. Thriges Gade og Hans Mules Gade i begge retninger. De kommer derfor ikke ind på den nordlige holdeplads på OBC, men holder i Ejlskovsgade og på Thomas B. Thriges Gade ligesom rute 61-62 og 91.
Her kører rute 130-132:
Regionalrute 130-132 vil køre ad Middelfartvej, Åløkke Allé, Toldbodgade, Ejlskovsgade og Thomas B. Thriges Gade til holdepladsen i Dannebrogsgade.

Ved du noget? Så send os et tip

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.