I det fynske folks tjeneste

Letbane-klager: Fire ud af seks har fået forhøjet erstatninger

Taksationskommissionen har afgjort de første klagesager i Odense og de fleste har fået medhold.

Det kan betale sig at klage over Ekspropriationskommissionens erstatnings-afgørelser i forbindelse med Odense Letbanes linjeføring.

Det er den første forsigtige konklusion efter, at ankemyndigheden, Taksationskommissionen, har afgjort de første seks ankesager fra beboere langs den kommende letbane.

To afgørelser er stadfæstet, mens fire klager har medført forhøjede erstatninger.

Læs også Odense: Virksomhed føler sig snydt for millioner

Ialt er 34 ekspropriationer anket til Taksationskommissionen - de 12 af sagerne er sendt videre af Odense Letbane. 

22 sager er sendt videre i systemet af private lodsejere, og de omfatter både store og mindre grundstykker, ejendomme og servitutter.

Det er seks af disse sager, der nu er endelig afgjort, hvis ikke lodsejerne eller letbanen går til domstolene.

I forhold til at de 34 klagesager, der omfatter økonomiske krav for knap 140 millioner kroner, udgør de afgjorte sager kun ganske små beløb. Den højeste erstatning er på 55.000 kroner.

Procentvis er forhøjelserne dog alligevel til at tage og føle på, nemlig 10, 33, 33 og 150 procent.

Uenighed om grund- og ejendomspriser
Grunden til at Odense Letbane har anket 12 af sagerne, er først og fremmest, fordi letbanen er utilfreds med den måde ekspropriationskommissionen har værdisat letbanens påvirkning af grund- og ejendomspriserne.

I langt de fleste tilfælde er kommissionen ifølge Odense Letbane nået frem til, at grund- og huspriserne vil stige med 10 procent langs letbanens 14,5 kilometer lange rutenet. Og det samme beløb har man derfor trukket fra erstatningerne.

Men 10 procent er alt for lidt mener Odense Letbane.

Letbanen mener desuden, at ekspropriationskommissionen anvender en forkert metode til udregningen. Fremfor at trække en procentdel fra den udregnede erstatning, burde man trække den fra restejendommens værdi, argumenterer Odense Letbane i en af afgørelserne.

Af de samlede krav på 140 millioner kroner har ekspropriationskommissionen kun ønsket at udbetale erstatninger på under en tredjedel af beløbet, nemlig 42 millioner kroner.

De næste letbane-sager, der skal behandles i Taksationskommissionen, behandles den 30. oktober og 29. november. 

Læs også Veje, fortove og cykelstier flyttes: Nu kommer letbanen

 

Ved du noget? Så send os et tip

KV17

Valget i DIN kommune

Klik på din kommune og få overblik over valgkampen, der hvor du bor.

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.