I det fynske folks tjeneste

Letbane: Måske får du lang vej på hospitalet

Region Syddanmark vil have yderligere undersøgelser af linjeføringen af letbanen omkring det nye Odense Universitetshospital.

Linjeføringen af letbanen er planlagt til at gå tværs gennem det ny OUH. Det er til gavn for passagerne, der skal gå kortest muligt for at komme ind på hospitalet.

Men det kan nu blive lavet om, så banen skal udenom det nye byggeri - og så der bliver længere ind på hospitalet.

Letbanen skal bindes sammen med de eksisterende buslinjen

Letbanen kan forstyrre teknologi

Region Syddanmark frygter nemlig effekterne af letbanen. Blandt andet danner hospitalets udstyr magnetfelter, der muligvis kan påvirkes af banen. Derfor skal der yderligere undersøgelser til inden den endelige streg kan tegnes.

- For de tusindvis af patienter, medarbejdere og pårørende, der dagligt kommer til at bruge letbanen til og fra Nyt OUH, vil det være en fordel at letbanen kommer til at køre gennem sygehuset frem for, at den skal udenom. Gåafstanden fra letbanen til sygehuset vil simpelthen blive kortere. Men vi mener ikke, at det nuværende vidensniveau er tilstrækkelig til, at vi kan træffe afgørelsen om den linjeføring nu, siger Karsten Uno Petersen (S), der er formand for regionens innovationsudvalg.

Han og regionen vil have sikkerhed for at letbanen ikke kommer til at påvirke patienternes sikkerhed, og derfor gøres der nu indsigelse.

Efter planen skal første etape af letbanen fra Tarupcenteret og Bolbro til Hjallese Station, skal stå færdig i 2019. Nyt OUH står efter planen færdig i 2021.

Ved du noget? Så send os et tip