Lettere for ledige at uddanne sig

Stigende ledighed blandt Dansk Metals medlemmer - ikke mindst på Fyn - får fagforeningen til at komme med et oplæg til regeringen om at gøre det lettere for ledige at uddanne sig.

Oplægget fra Dansk Metal kommer netop nu, fordi LO og Dansk Arbejdsgiverforening fredag skal til møde med beskæftigelsesminister Inger Støjberg om nye midler mod arbejdsløshed.

Metals oplæg indeholder 29 forslag til en ny arbejdsmarkedspolitik, som skal gøre det lettere for ledige at uddanne sig ud af arbejdsløshed.

Blandt andet skal det være muligt at tage en uddannelse på dagpenge.

Ledigheden stiger også blandt Metals medlemmer - ikke mindst på Fyn.

I Odense er syv procent af Metalmedlemmerne arbejdsløse. Hertil kommer at 1800 medlemmer arbejder på Lindøværftet, som er bebudet lukket.

Oversigt

    Oversigt