I det fynske folks tjeneste

Lettest at sælge bolig i Nyborg

Boligsælgere i Nyborg og Svendborg var de fynboere, der havde de bedste vilkår i 2013, da de skulle sælge deres bolig.

Det er Nyborg og Svendborg, der tegner sig for det bedste salg på Fyn. Det viser tal fra ejendomsmæglerkæden EDC.

Nyborg og Svendborg kommuner har der fra 2012 til 2013 været en fremgang på henholdsvis 52 procent og 13 procent.

Der har været salgsfremgang i lidt over halvdelen af de fynske kommuner, oplyser EDC. På landsplan blev fremgangen i boligsalget på 4 procent i forhold til året før.

EDC forventer i 2014 en fremgang i salget på 3-6 procent. Det er dog afgørende, at renten også i 2014 holder sig på det meget lave niveau den er i dag, skriver EDB i en pressemeddelelse.

- Vi nu er tættere på det normale, men det er endnu ikke helt normale tilstande på boligmarkedet. På landsplan sluttede året med et salg 23 procent under det vi betegner som normalt salg, og det er et stort skridt i den rigtige retning, for i 2011 var det 35 % under det normale, siger EDCs kommunikationschef, Jan Nordmann.

Ved du noget? Så send os et tip