I det fynske folks tjeneste

Lidt færre skader fra fyrværkeri

I alt 13 personer kom til skade som følge af fyrværkeri på Fyn. Det er fire færre end sidste år.

Det har været en overvejende rolig aften, fortæller overlæge Søren Larsen fra Ulykkes Analysegruppen ved Odense Universitetshospital.

Patienterne er kommet i en jævn strøm natten igennem, men ikke flere end at personalet har kunnet følge med.

- Nytårsmorgen var der kun få i venteværelset, lyder meldingen fra OUH.

Status klokken 9 tirsdag morgen var, at 13 personer har fået fyrværkeri-relaterede skader på Fyn. Sidste nytårsaften var tallet 17 personer. Ud af de 13 sager er de 10 mænd, og to af personerne er under 15 år.

Halvdelen af de tilskadekomne var tilskuere.

En person har fået en alvorlig øjenskade.

I halvdelen af sagerne har det være raketter, der har været skyld i skaderne. Resten af skaderne har lige dele været forårsaget af batterier og kanonslag.

I halvdelen af sagerne benyttede personen ikke sikkerhedsbriller

- Skadesmønsteret bekræfter, at det er vigtigt at følge forebyggelsesrådene. Fire ud af seks patienter med øjenskader havde ikke benyttet sikkerhedsbriller, skriver OUH i en pressemeddelelse.

Læs også Varsel om stormflod: Her kan du hente sandsække

00:58

Det har været en overvejende rolig aften, fortæller overlæge Søren Larsen fra Ulykkes Analysegruppen ved Odense Universitetshospital.

Luk video