Lidt tættere på solen

Fly over skyerne og kæmpe-kikkerter. Der bliver i øjeblikket gjort klar til at se fredagens solformørkelse så tæt på som overhovedet muligt.

Hvis ellers man har de fåret fat i de særlige briller, så vil manges øjne i morgen formiddag være rettet mod himlen, når månen glider ind foran solen og næsten dækker den.

Men nogle vil endnu tættere på. Amatør-astronomerne på observatoriet på Munkebjergskolen i Odense har set frem til solformørkelsen i flere år, og et par af dem forlader endda det hjemlige observatorium for at følge solformørkelsen så tæt på som muligt.

Det kommer til at foregå i fly over skyerne ved Færøerne. På den måde sikrer de sig direkte udsyn til det interessante astronomiske fænomen.

På Nyborg Gymnasium tager de skolens nye science-bygning i brug. En del af eleverne vil få mulighed for at se månen passere forbi solen gennem solens kikkert. Dem, der ikke er plads til foran kikkerten, vil få solformørkelsesbriller eller kunne følge solformørkelsen på skolens skærme.

Oversigt

    Oversigt