I det fynske folks tjeneste

Ligene af forsvundet ægtepar fundet

En fisker fra Langeland fik mandag eftermiddag to lig i sit sildetrawl, da han var ude og fiske. Efter al sandsynlighed er der tale om Ruth og Finn Teisen fra Stynø, der blev myrdet på deres lystbåd i sommer.

Ægteparret blev dræbt, da de forsøgte at sælge deres båd af typen Viknes 880.

Liget af Ruth og Finn Teisen er nu fundet.

Liget af Ruth og Finn Teisen er nu fundet.

1 af 4

Flere politibiler, en ambulance og en varevogn formentlig med retsmedicinere ankom ved 21-tiden til havnen i Bagenkop.

To bårer blive bragt ind i ambulancen fra kutteren, som lå til kaj i Bagenkop. I følge TV 2/FYNs oplysninger er de to lig det forsvunde ægtepar, men oplysninger er endnu ikke officielt bekræftet.

Politiet bekræfter dog, at de to fundne lig var bundet sammen, hvilket er et stærkt tegn på, at der er tale om ægteparret fra Strynø. Drabsmanden har nemlig indrømmet, at han bandt det døde ægtepar sammen med skibets ankertov inden han smed dem i vandet den 2. juni i år.
 
Ægteparret blev myrdet af en 25-årig mand, som var taget med ægteparret ud og sejle under påskud af at ville købe deres båd. Trods en intensiv eftersøgning i det sydfynske ø-hav blev ligene af ægteparret ikke fundet.

Den 25-årig mand sidder fængslet i sagen. Han har tilstået, at han bandt det det ældre ægtepar med et ankertorv og smed dem i vandet, efter at have foregivet at han ville købe deres båd.