Lille guldskat med stor betydning:
- Vi var her i sidste øjeblik
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Fem guldgenstande fundet nord for Odense vejer kun 24 gram tilsammen, men til gengæld bærer de historisk tyngde.
De har omkring 1.500 år på bagen, de fem guldgenstande, som Odense Bys Museer fra denne uge kan udstille.
De er for nylig blevet taget op af jorden, og det var lige præcis i tide, mener Mogens Bo Henriksen, der er museumsinspektør på Odense Bys Museer.
- Vi var her i sidste øjeblik, for det, vi kan se, er, at en plov har været hård ved genstandene. Dels har den trukket dem op, og dels er de blevet beskadiget af at have været i kontakt med plovjernet, siger han.
Guldskatten består af tre dele af et smykke, en mønt og såkaldt betalingsguld. Det består af en lille spiral af omsmeltet guld, som blev brugt som skillemønt. Genstandene blev fundet af amatørarkæologer, som over en årrække minutiøst har gennemsøgt en mark nord for Odense, kvadratcentimeter for kvadratcentimeter.
Kejsermønt og smykker
Efter amatørerne havde fundet fire guldgenstande, blev en større arkæologisk undersøgelse sat i gang. Det betød, at man fandt en femte genstand, og man kunne konstatere, at de er lagt i jorden med vilje.
Desuden gav den arkæologiske undersøgelse svar på, hvor gamle guldgenstandene er.
- Dels har vi en mønt fra den byzantinske kejser Zeno, som fortæller os præcis, hvornår vi er i tiden, nemlig engang efter 470'erne, og dels har vi lokalt fremstillede smykker, som fortæller noget om den stilart, man var ved at udvikle herhjemme, siger Mogens Bo Henriksen.
- Vi får rigtig mange informationer ud af det her lillebitte fund, selvom der kun er fem genstande og 24 gram.
Stor evakueringsøvelse: Efterskoleelever fløj i militærfly henover Fyn
Næsten 500 civile personer blev søndag aften evakueret i helikoptere og millitærfly ved en stor øvelse af Specialoperationskommandoen.
Søndag aften var der gang i det fynske luftrum. Flere helikoptere og et Hercules fly var i luften, da Specialoperationskommandoen gennemførte en stor evakueringsøvelse.
På trods af flere uforudsete udfordringer var øvelsen en succes.
- Evakueringsmissionen på Fyn betragtes af de deltagende nationer og os som ansvarlig for øvelsen som en succes, da ambitionsniveauet var at evakuere op til 500 borgere og der rent faktisk blev evakueret 473 i løbet af missionen, siger Louise Witus Schierup, der er presseofficer ved Stabsstøttesektionen.
Øvelsen minder om de operationer man for nyligt udførte i Kabul i Afghanistan, hvor man skulle flytte en stor gruppe mennesker fra et sted til et andet.
Det sker i forbindelse med Night Hawk 2021, hvor det danske jægerkorps, frømænd og specialoperationsstyrker fra hele verden mødes for at træne en lang række forskellige discipliner.
Efterskoleelever var med
Ved søndagens øvelse skulle borgere derfor flyves med helikopter fra Nyborg Destilleri til HCA Airport i Beldringe uden for Odense. Her blev de samlet op i transportfly, hvor de cirklede rundt i luften i 20 minutter, før de igen landede i lufthavnen og blev transporteret tilbage til Nyborg.
Alle borgere, der havde lyst til at deltage, havde mulighed for at møde op på dagen.
- Evakueringsøvelser er, ikke mindst i lyset af de seneste hændelser i Afghanistan, mere højaktuel end nogensinde før. Enkelte af de deltagende samarbejdspartnere havde på forhånd valgt at øve den slags opgaver under øvelse Night Hawk, siger Louise Witus Schierup.
Mere realistisk end forventet
At man ikke lykkes med at evakuere 500, men i stedet 473 har fået Specialoperationskommandoen til at beklage på Facebook.
- Vi er selvfølgelig ærgerlige over, at nogle borgere blev forbigået, men de deltagende specialoperationsstyrker fik et meget realistisk træningsscenarie at agere i, siger vicechef for Specialoperationskommandoen, oberst Poul Ebstrup, i et opslag.
På grund af det store trafikuheld på Storebæltsbroen måtte Specialoperationsstyrkerne holde i kø, og sammen med tekniske problemer på de flyvende kapaciteter, betød det, at ikke alle fremmødte borgere blev evakueret.
Infrastrukturen giver gode muligheder
At det var Nyborg, der dannede rammen for evakueringsøvelsen var ikke tilfældigt. Området og infrastrukturen giver gode muligheder for netop sådan en øvelse.
- Valget af Fyn blev foretaget pga. muligheden for at udføre luftoperationer fra H.C. Andersen lufthavn. Nyborg blev valgt som et opsamlingsområde med en tilstrækkelig infrastruktur og plads til at lande en større helikopter tæt på bymæssig bebyggelse, siger Louise Witus Schierup.
I Specialoperationskommandoens opslag på Facebook takker de for opbakningen blandt borgerne i Nyborg og håber, at alle de fremmødte havde en god oplevelse.
Presseofficeren oplyser, at der ikke umiddelbart er planlagt flere øvelser på Fyn.
På Facebook takker Specialoperationskommandoen for Nyborgensernes deltagelse i søndagens evakueringsøvelse.
Der er tidligere fundet større guldskatte på Fyn, og faktisk er der i alt blevet fundet 18 kilo guld fordelt på Fyn. Fundene har særligt været koncentreret omkring Gudme, som i tiden, hvor skattene stammer fra, var en centralmagt på Fyn.
Derfor er det meget sandsynligt, at guldet har været der forbi.
- Det er blevet distribueret fra den magthaver, der har siddet på flæsket i kongehallen i Gudme, ud til de alliancer han måtte have rundtomkring. Der må vi så tro, at han har haft en samarbejdspartner heroppe nord for Odense. Det havde vi en fornemmelse af, men her har vi ligesom den rygende pistol, siger museumsinspektøren.
Truet kulturarv
De fem arkæologiske museer på Fyn har for nylig opfordret de fynske kommuner til at sige nej, når amatørarkæologer ansøger om at få lov til at gå offentlig grund efter med metaldetektor.
130 år gammel hængebøg fældet:
- Vi har altid gået og beundret træet med vores børnebørn
Tirsdag morgen startede arbejdet med at fælde den 130 år gamle hængebøg, der står på Assistens Kirkegården i Odense. Der er nemlig fare for, at grenene falder ned og rammer gravstederne under træet.
- Det er sørgmodigt, at det er nået så vidt, at det skal fældes, siger Svend Erik Sørensen, der er mødt op på Assistens Kirkegården i Odense med sin hund Karla tirsdag morgen.
Han taler om den kæmpestore hængebøg, der står lige bag Ansgars Kirke på Assistens Kirkegården. Den har stået der i 130 til 140 år og har vokset sig til omtrent 16 meters højde gennem de mange år. Og for Svend Erik Sørensen har hængebøgen altid haft en betydning for hele familien.
“Jeg ved, at en del af dem, der vælger gravsteder her, vælger det på grund af den her hængebøg. Så det er smerteligt, at det her markante træ skal væk”
Men træet står der kun kort tid endnu, for tirsdag morgen gik fældningen af træet i gang. Der er nemlig fare for, at grenene falder ned og rammer de gravsteder, der ligger lige under træet.
- Vi er gået forbi herovre mange gange med vores fire børnebørn og har beundret træet, fortæller han.
Attraktiv gravplads
Forud for beslutningen om at fælde træet har der været flere episoder med grene af forskellig størrelse, der har ramt jorden under bøgen.
- Der er faldet fem rigtig store grene ned i løbet af de seneste fem år. Der er ikke sket noget, heller ikke med gravstederne, og det er vi taknemmelige for, men vi når jo en grænse for, hvor længe vi kan lade det stå, forklarer Casper Vett, der er landskabsarkitekt hos Kirkekontoret i Odense Kommune.
For under træet har flere valgt at stede deres kære til hvile, det har nemlig været et attraktivt sted at vælge til gravsted.
- Jeg ved, at en del af dem, der vælger gravsteder her, vælger det på grund af den her hængebøg. Så det er smerteligt, at det markante træ skal væk, for det har haft en kæmpe betydning for kirkegården, understreget Casper Vett.
Får nyt liv
Af hensyn til sikkerheden for både Skovgaard Træpleje, der står for fældningen, og for gravestenene, bliver kronen skåret i små stykker.
Kronen måler 26 meter i diameter, og derfor kommer det til at tage lang tid, før alle grene og kviste er fjernet helt. Men når den øverste del af bøgen rammer jorden, er det ikke genbrugsstationen, der er endemålet.
- Vi giver en del af træet nyt liv ved at genanvende det. Kvas (de små grene, red.) bliver til skjul for pindsvin og andre smådyr, og så udstiller vi de større grene som brændestakker, der kan forfalde, så der er noget til svampe og mindre dyreliv, siger Casper Vett og forklarer, at det skal fremme biodiversiteten i den vestlige del af kirkegården.
Det er primært kronen og den øverste del af bøgen, der bliver fjernet. Otte til ti meter kommer stadig til at have plads midt på kirkegården.
“Det er er jo det flotteste træ i byen. Eller det har det været”
Det flotteste træ i byen
Flere odenseanere er stimlet sammen for at se hængebøgen falde.
- Det er er jo det flotteste træ i byen. Eller det har det været. Men vi forstår godt, at sikkerheden skal være i orden, siger Svend Erik Sørensen.
Også Casper Vett synes, at det er svært at se træet forsvinde gren for gren, for han mener, at hængegrenene skaber en særlig eventyrstemning.
- Det er med blandede følelser, for på den ene side går det lige i hjertet, men jeg vil heller ikke lægge skjul på, at det er rart, at vi har taget den beslutning.
For Svend Erik Sørensen er der dog ingen tvivl om, at gåturene på Assistens Kirkegården ikke bliver de samme fremover.
- Vores barnebarn er ikke klar over, at det bliver fældet i dag, så jeg tror, vi skal herovre i eftermiddag eller i morgen. Men det bliver ikke det samme, siger Svend Erik Sørensen.
Det er dog kun bestemte områder, man opfordrer til, at man holder sig fra.
- Det er de områder, der ikke er under plov, for der er der simpelthen ikke nogen akut trussel mod fortidsminderne. På samme måde går vi som arkæologer ikke ind og graver i skovene, hvor der ligger gravhøje og alt muligt, selvom vi ved, at man kunne gøre gode arkæologiske fund.
Til gengæld ser man gerne, at opdyrket land bliver finkæmmet med metaldetektorer.
- Vi er rigtig glade for, når de går ude i dyrkede landskaber - altså pløjemarkerne - hvor vi ved at genstandene er under nedbrydning. Det gælder i høj grad metalgenstandene, som ligger i pløjeland. Det er vores råstof til at skrive Danmarkshistorie ned, siger Mogens Bo Henriksen.
