Lille guldskat med stor betydning: - Vi var her i sidste øjeblik

Fem guldgenstande fundet nord for Odense vejer kun 24 gram tilsammen, men til gengæld bærer de historisk tyngde.

De har omkring 1.500 år på bagen, de fem guldgenstande, som Odense Bys Museer fra denne uge kan udstille. 

De er for nylig blevet taget op af jorden, og det var lige præcis i tide, mener Mogens Bo Henriksen, der er museumsinspektør på Odense Bys Museer. 

- Vi var her i sidste øjeblik, for det, vi kan se, er, at en plov har været hård ved genstandene. Dels har den trukket dem op, og dels er de blevet beskadiget af at have været i kontakt med plovjernet, siger han. 

Guldskatten består af tre dele af et smykke, en mønt og såkaldt betalingsguld. Det består af en lille spiral af omsmeltet guld, som blev brugt som skillemønt. Genstandene blev fundet af amatørarkæologer, som over en årrække minutiøst har gennemsøgt en mark nord for Odense, kvadratcentimeter for kvadratcentimeter. 

Kejsermønt og smykker

Efter amatørerne havde fundet fire guldgenstande, blev en større arkæologisk undersøgelse sat i gang. Det betød, at man fandt en femte genstand, og man kunne konstatere, at de er lagt i jorden med vilje. 

Desuden gav den arkæologiske undersøgelse svar på, hvor gamle guldgenstandene er.

- Dels har vi en mønt fra den byzantinske kejser Zeno, som fortæller os præcis, hvornår vi er i tiden, nemlig engang efter 470'erne, og dels har vi lokalt fremstillede smykker, som fortæller noget om den stilart, man var ved at udvikle herhjemme, siger Mogens Bo Henriksen. 

- Vi får rigtig mange informationer ud af det her lillebitte fund, selvom der kun er fem genstande og 24 gram. 

Der er tidligere fundet større guldskatte på Fyn, og faktisk er der i alt blevet fundet 18 kilo guld fordelt på Fyn. Fundene har særligt været koncentreret omkring Gudme, som i tiden, hvor skattene stammer fra, var en centralmagt på Fyn.

Skatten består af en mønt, tre stykker af et smykke og en spiral af betalingsguld.
Skatten består af en mønt, tre stykker af et smykke og en spiral af betalingsguld.
Foto: Ole Holbech


 Derfor er det meget sandsynligt, at guldet har været der forbi. 

- Det er blevet distribueret fra den magthaver, der har siddet på flæsket i kongehallen i Gudme, ud til de alliancer han måtte have rundtomkring. Der må vi så tro, at han har haft en samarbejdspartner heroppe nord for Odense. Det havde vi en fornemmelse af, men her har vi ligesom den rygende pistol, siger museumsinspektøren.

Truet kulturarv

De fem arkæologiske museer på Fyn har for nylig opfordret de fynske kommuner til at sige nej, når amatørarkæologer ansøger om at få lov til at gå offentlig grund efter med metaldetektor.

Det er dog kun bestemte områder, man opfordrer til, at man holder sig fra. 

- Det er de områder, der ikke er under plov, for der er der simpelthen ikke nogen akut trussel mod fortidsminderne. På samme måde går vi som arkæologer ikke ind og graver i skovene, hvor der ligger gravhøje og alt muligt, selvom vi ved, at man kunne gøre gode arkæologiske fund. 

Til gengæld ser man gerne, at opdyrket land bliver finkæmmet med metaldetektorer. 

- Vi er rigtig glade for, når de går ude i dyrkede landskaber - altså pløjemarkerne - hvor vi ved at genstandene er under nedbrydning. Det gælder i høj grad metalgenstandene, som ligger i pløjeland. Det er vores råstof til at skrive Danmarkshistorie ned, siger Mogens Bo Henriksen. 

Oversigt

    Oversigt