I det fynske folks tjeneste

Lillebælt spærres for al sejlads

Lillebælt spærres i perioder for al sejlads fra 26. maj. El-kabler over bæltet skal tages ned.

Højspændingsmasterne på en 12 km strækning ved Lillebælt er ved at blive taget ned. Masterne er blevet erstattet af en søkabel, der blev anlagt sidste år.

Spærre fire timer af gangen

Turen er nu kommet til fire høje master ved Lillebælt. Inden masterne fjernes, skal ledningerne tages ned.

Det arbejder foregår i perioden 26.maj til 26. juni. Mens arbejdet står på, bliver en del af Lillebælt spærret for al sejlads i korte perioder denne måned.

- Bæltet spærres af for de sejlendes sikkerheds skyld, men vi spærrer kun af i op til fire timer ad gangen i ti dage i den periode, siger projektleder Bjarke Jensen fra Energinet.dk.

Tidsplan for spærringerne

Energinet.dk har planlagt ti afspærringer fra kl. 10 til 14.

Her er tidsplan for afspærring:

26. maj

28. maj

3. juni

10. juni

12. juni

16. juni

18. juni

20. juni

24. juni

26. juni

Vejrforhold og uforudsete hændelser kan medføre ændringer i afspærringsperioderne. Seneste nyt om arbejdet på kan ses på www.energinet.dk/lillebaeltnyheder

Afspærringen er meddelt i Efterretninger for Søfarende. Få dagen inden arbejdet begynder, vil navigationsadvarslerne blive gentaget med de seneste detaljer og eventuelle ændringer.

Under arbejdet udsendes navigationsadvarsler på VHF kanal 16, DR teksttv side 428 og Søfartsstyrelsens SejlSikkert app.

Ved du noget? Så send os et tip