I regeringens togplan indgår planer om at bygge en bro over Vejle Fjord for at sikre timedriften.
Men planen nævner ikke Lillebæltsbroen.
Det undrer Venstres medlem af transportudvalget, Lars Chr. Lilleholt:
- Lillebæltsbroen er bygget i 1930erne til tog, der kørte betydeligt langsommere end moderne tog. Hvis ikke den bliver opgraderet eller der bliver bygget en ny bro, bliver Lillebælt en flaskehals, siger han.
De nye højhastighedstog, der indgår i togplanen, kommer til at køre op til 250 km/t.
Men på Lillebæltsbroen bliver de nødt til at sænke hastigheden til max 120 km/t.
Det er der taget højde for i timedriften, men vil blive oplevet som noget nær bumletogsfart.
Trafikarkitekt Anders Kaas, arkitektfirmaet Atkins, tilføjer, at hele meningen med togplanen er at flere skal tage toget, og man kan forestille sig, at trafikken før eller senere overstiger Lillebæltsbroens kapacitet.
Broen er gennem årene sunket 75 cm. og synker stadig ca. to millimeter om året.
- Vi så jo, at Storstrømsbroen pludselig viste svaghedstegn, så man var nødt til at skaffe penge til at gøre noget. Noget lignende kan også tænkes på den gamle Lillebæltsbro, siger Anders Kaas.
Banedanmark: Har styr på det
Broens synken har ført til, at Banedanmark nu overvåger broens bevægelser på deres fjernstyringscentral i Fredericia.
Men at den synker, vidste man allerede, da den blev bygget.
Banedanmark har dog bedt en gruppe eksperter kigge på broen, og de har anbefalet, at man forstærker fundamenterne på bropillerne.
- Det gør vi i løbet af 2014, og så skulle broens levetid blive forlænget med 80 år, siger Søren Boysen, direktør for teknisk drift i Banedanmark.
Han mener sagtens, broen kan tage den ventede, øgede togtrafik, der indgår i planen.