I det fynske folks tjeneste

Lillebæltsbro bliver totalspærret

Mandag vil den gamle Lillebæltsbro blive totalspærret for sidste gang i denne omgang.

Som led i det igangværende renoveringarbejde på Gl. Lillebæltsbroen vil broen blive spærret for al trafik undtagen cyklister og fodgængere fra mandag den 1. august kl. 00.15 og formentlig resten af dagen. 

Det skriver Vejdirektoratet.

 

Til gengæld er det målet at blive færdig med vejarbejdet, så broen igen kan blive åbnet for al trafik, herunder brede køretøjer som lastbiler, busser og landbrugskøretøjer sidst på mandagen, hvis vejret er godt.

 

Der skal males et beskyttelseslag på den beton, bilerne skal køre på, og det er et arbejde, der er meget fugtfølsomt. Derfor kan det ved dårligt vejr blive nødvendigt at forlænge totalspærringen, så broen også er lukket tirsdag.​

 

Aktuelle oplysninger om vejarbejde kan findes på www.trafikinfo.dk ​og projektets hjemmeside.

 

Det er også muligt at få direkte besked om trafikale ændringer ved at tilmelde sig en SMS-service. Send en SMS med teksten GLIL til 5070 0495 for at tilmelde dig SMS-servicen.   

Ved du noget? Så send os et tip