I det fynske folks tjeneste

Lilleholt er parat til at skære i erhvervsstøtte

Ifølge Lars Christian Lilleholt finder regeringen det rimeligt, at lade erhvervslivet finansiere en del af omlægningen af PSO-afgiften.

Ifølge minister er der rimelighed i, at erhvervslivet skal være med til at betale for at omlægge PSO-afgiften.

I stedet for at lade skatteyderne betale hele regningen for at omlægge PSO-afgiften overvejer regeringen at lade erhvervslivet betale en del af kagen ved at skære i erhvervsstøtten.

Det sagde klima- og energiminister Lars Christian Lilleholt (V) fredag, da han i Odense holdt en tale for flere gartneriejere, skriver Børsen.

- Når man med den ene hånd giver så stor en lettelse til erhvervslivet i størrelsesordenen fire milliarder kroner, som er den andel af PSO'en, der stammer fra private virksomheder, så vil der også være en vis rimelighed i, hvis der er nogle tilskudsordninger, som erhvervslivet får, som man kan reducere, sagde han ifølge Børsen.

PSO-afgiften, der er med til at finansiere den grønne omstilling, bliver i dag opkrævet via elregningen. Regeringen har hidtil lagt op til at finde pengene ved at hæve bundskatten for alle danskere.

Manøvren har et prisskilt på cirka 3,8 milliarder kroner. Til sammenligning løber den statslige støtte til erhvervslivet ifølge Børsen op i 25,8 milliarder kroner årligt.

I talen i Odense sagde Lars Christian Lilleholt, at regeringen "arbejder med et katalog af mulige besparelser", skriver Børsen.

Hverken han, erhvervsminister Troels Lund Poulsen (V) eller finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) ønsker at uddybe eller kommentere over for Børsen, om regeringen agter at sløjfe en del af støtten til erhvervslivet.

Det er EU-Kommissionen, der har givet den danske regering en frist til 1. januar 2017 til at ændre eller afskaffe PSO-afgiften.

EU-Kommissionen mener, at PSO-afgiften er traktatstridig, fordi den også pålægges udenlandske selskaber, som ikke nyder godt af støtten til grøn omstilling i Danmark.

 

Fakta: Sådan fungerer PSO-afgiften

 * PSO står for Public Service Obligation - eller offentlig serviceforpligtelse. Den opkræves som en afgift over forbrugeres og virksomheders elregning.
* Pengene går til tilskud og forskning i vedvarende energi som vindkraft, kraftvarme og solceller.
* Afgiften er skruet sammen, så hvis elprisen falder to øre, stiger PSO'en med én øre. Stiger elprisen, falder PSO-bidraget.
* EU-Kommissionen mener, at PSO-afgiften er traktatstridig, fordi den også pålægges udenlandske selskaber, som ikke nyder godt af støtten til grøn omstilling i Danmark.
* Derfor er det besluttet, at regeringen skal ændre finansieringen af PSO-afgiften inden 1. januar 2017.
* De samlede indtægter fra den grønne PSO-afgift forventes i årene 2016 til 2025 at lande på knap 70 milliarder kroner.

Kilder: Energistyrelsen, Berlingske, Børsen.

 

Fakta: Sådan gør de i andre lande

Dansk afgift på el er i strid med EU's statsstøtteregler. Men andre lande opkræver lignende afgifter.

Den meget omstridte PSO er en afgift, som alle danskere, både privatpersoner og virksomheder, betaler over elregningen.

Her kan du se en oversigt over, hvordan andre lande får penge til grøn omstilling:

* Danmark: Afgift pålagt elforbruget. Støtte går kun til danske producenter.
* Tyskland: Afgift pålagt elforbruget som i Danmark. Arbejder på en model, hvor også udenlandske producenter forbundet til det tyske elnet kan byde ind på en vis andel af tyske udbud. Det vides endnu ikke, om den model kan godkendes af EU.
* Sverige og Norge: Certifikatsystem, hvor producenter af vedvarende energi sælger certifikater til elselskaberne, der skal købe certifikater svarende til en vis andel af deres elsalg. På den måde er det i sidste ende kunderne, der finansierer støtten til vedvarende energi.
* Finland: Støtten finansieres over det almindelige statsbudget.
* Holland: Pengene til vedvarende energi kommer ikke fra en øremærket PSO-afgift, men derimod fra et tillæg til den generelle elafgift, hvis provenu indgår i det almindelige statsbudget. Derfor mener kommissionen ikke, at der er en direkte sammenhæng mellem finansiering og udbetaling af støtte.
* Tjekkiet: EU har godkendt en model, hvor der betales via en afgift på elregningen. Men i modsætning til Danmark er det ikke selve elforbruget, der er pålagt en afgift, men derimod den installerede effekt, altså groft sagt "tykkelsen på kundens stikledning".  På den måde betaler større elkunder mere end de små.
* Belgien: Certifikatsystem samt afgift pålagt elkunderne.
* Storbritannien: Certifikatsystem samt en afgift pålagt elsdistributørerne.

Hvilken model, Danmark bør vælge, er eksperterne delte om.

Klimarådet, der har til opgave at rådgive om omstilling til vedvarende energi på en omkostningseffektiv måde, anbefaler, at pengene hentes ind over elregningen i en form, der kan godkendes af EU.

De økonomiske vismænd taler derimod for at hæve bundskatten, sådan som regeringen har foreslået.

Kilder: Klimarådet og De Økonomiske Råd.

Ved du noget? Så send os et tip