Lilleholt: Jeg håber på ministerens sunde fornuft

Venstres Lars Christian Lilleholt håber på, at den sunde fornuft vil vinde, når han og to andre venstremedlemmer kalder transportministeren i samråd.

Det sker efter, at transportminister Magnus Heunicke ikke vil garantere, at IC-tog vil standse ved det nye togstop i Langeskov.

- Vi er dybt skuffede i Venstre over, at ministeren er løbet fra det løfte, at IC-togene skal stoppe i Langeskov. Det var hele forudsætningen, da vi i 2010 besluttede at etablere Langeskov Station, siger Lars Christian Lilleholt, der er medlem af transportudvalget for Venstre.

Derfor har Lars Christian Lilleholt, Erling Bonnesen og Hans Christian Schmidt kaldt transportministeren i samråd.

- Mere end 60 millioner fra staten og 6 millioner fra kommunen og virksomheder vil være spildte - jeg håber derfor på den sunde fornuft, siger Lars Christian Lilleholt.

Oversigt

    Oversigt