I det fynske folks tjeneste

Lindegaard er med til at svække Danmark

Anders Lindegaard træner nu sammen med EM-truppen

De to tidligere OB-målmænd, fynske Anders Lindegaard og Thomas Sørensen, der har boet i Assens, er ikke i optimal kampform før EM, mener to tidligere landsholdsmålmænd.

Derfor har det danske fodboldlandshold har et problem på målmandsposten til eftermiddagens testkamp mod Brasilien og måske også ved næste måneds EM-slutrunde i Polen og Ukraine. Det svækker Danmark, mener de to tidligere landsholdsmålmænd Mogens Krogh og Peter Kjær.
- Det er en uheldig situation, at ingen af vores førstevalg spiller fast på deres klubhold. Det betyder meget at have kontinuerlig kamptræning i forhold til timing, siger Mogens Krogh.

Stephan Andersen har som den eneste af de tre EM-målmænd fået fast spilletid gennem længere tid, men han er betragtet som reserve for Thomas Sørensen.

Anders Lindegaard er lige kommet tilbage fra en ankelskade, men har kun fået et par reserveholdskampe siden januar for Manchester United.

Thomas Sørensen blev vraget som førstekeeper i Stoke i foråret, men fik de sidste to kampe i Premier League, og det hjalp en smule på det samlede billede.
- De mindste fejl har en konsekvens for din præstation og for resultatet. Derfor kan vi ikke snakke os ud af, at du kommer til at mangle de sidste procenter og den kampform, der er så vigtig, siger Peter Kjær.

Ved du noget? Så send os et tip