I det fynske folks tjeneste

Lindegaard på landsholdet

Den 26-årige målmand blev fundet for let i OB - nu er han udtaget til Morten Olsens fodboldlandshold.

Anders Lindegaard, mens han stadig var i OB-trøjen.

Lindegaard spillede i OB helt fra lilleput-årerne. Sidste år fik han endelig chancen som førstekeeper i klubben, men en skade hos Lindegaard fik OB til at hente Roy Carroll som erstatning.

Anders Lindegaard fik aldrig pladsen tilbage, og han skrev kontrakt med den norske klub Aalesund, hvor han har været en kæmpesucces.

- Jeg er enormt glad og enormt stolt. Jeg synes, det går meget godt heroppe. Det må være op til andre at vurdere, om det er godt nok til det ene eller det andet. Lige nu er jeg bare enormt glad for, at de i DBU kan se, at det ikke er så tosset endda. Jeg glæder mig meget, siger Anders Lindegaard til bold.dk.

Anders Lindegaard er udtaget til EM-kvalifikationskampen mod Island den 7. september, og er i første omgang tredjemålmand efter Stokes Thomas Sørensen og Brøndbys Steffan Andersen.