I det fynske folks tjeneste

Lindegaard var rasende før Cypern-kamp

Fodboldlandsholdets målmand Anders Lindegaard måtte rase ud over en avisartikel i timerne før EM-kvalifikationskampen mod Cypern.

Fodboldlandsholdets målmand Anders Lindegaard måtte rase ud over en avisartikel i timerne før EM-kvalifikationskampen mod Cypern.

Anders Lindegaard var ophidset i timerne før landsholdets 2-0-sejr over Cypern i EM-kvalifikationen tirsdag aften.

Årsagen var en avishistorie, hvor Aalesund-målmanden er citeret for at sige, at Manchester Uniteds interesse for ham er reel.

- Det er direkte forkert. Det har jeg aldrig nogensinde sagt. Det jeg står citeret for er dårligt formuleret og idiotisk.

- Jeg læste det i dag, og det har mildest talt gjort mig en smule rasende, siger Anders Lindegaard, der på ingen måde husker, at han skulle udtalt sig sådan.

- Jeg har ikke optaget samtalen, og jeg kan ikke afvise, at jeg har været i et drømmeunivers, men hvis journalisten kan fremvise, at jeg har sagt det ordret, så beklager jeg. Jeg har aldrig sagt, at jeg har været i kontakt med United, fortæller Lindegaard.