-
Værftsarbejderne på Lindø forventer at genoptage arbejdet i morgen, efter de 2.400 ansatte forlod arbejdspladsen i morges.
Der har været afholdt flere møder i løbet af dagen, for at løse konflikten, der så vidt vides handler om flytningen af en sikkerhedsrepræsentant til andet arbejde.
Fællestillidsmanden vil ikke gå i nærmere detaljer omkring sagen, men oplyser overfor TV 2 /Fyn, at han forventer de ansatte genoptager arbejdet tirsdag morgen.
Sagen overgår til det fagretlige system.