I det fynske folks tjeneste

Lindø venter på grønne kroner

Om kort tid udpeger regeringen en bestyrelse til at uddele 760 millioner kroner til grønne løsninger.

VK-regeringen har med støtte fra samtlige partier i Folketinget vedtaget en lov om en grøn fond, der over de næste to år skal uddele 760 millioner kroner.

Fonden skal bidrage til, at danske virksomheder kan udnytte den stigende globale efterspørgsel efter grønne løsninger, som eksempelvis klimaudfordringerne medfører.

Økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen (K) siger, at en del af pengene skal gå til egne af landet, der har været hårdt ramt af krisen.

- En del af midlerne er blandt andet tiltænkt de områder i Danmark, hvor krisen har ført til virksomhedslukninger og større afskedigelsesrunder. Vi vil nu snarest muligt sammensætte en professionel bestyrelse for fonden, som skal lede fondens arbejde, siger Lene Espersen i en pressemeddelelse.

Flere ansøgere venter på, at uddelingen af de grønne millioner kommer i gang. Blandt dem er forskningscentret Lindoe Offshore Renewables Center (LORC), der har den tidligere socialdemokratiske statsminister Poul Nyrup Rasmussen som formand.

LORC, der har til huse på Lindø-værftet, starter de første tre til fem forskningsforsøg op i foråret. Det handler om grøn energi - primært vindmøller på større havdybder, men også bølgeenergi.

Forskningscentret støttes af en række større danske virksomheder, heriblandt A.P. Møller-Mærsk Gruppen, der skyder et par millioner i centret, efter at det blev besluttet at lukke Lindø-værftet.

/ritzau/

Ved du noget? Så send os et tip

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.