Lindøs fremtid er sikret

Shippingavisen Lloyd's List tror, at selvom Mærsk ikke kan se øjeblik økonomisk gevinst Lindøværftet, så slipper Mærsk ikke taget i det kriseramte værft. Lindø gemmer nemlig på skjulte muligheder.

De store underskud på værftet kan betale sig, så længe Maersk Line kan få verdens bedste containerskibe fra værftet.

Lørdag blev sløret løftet for den seneste af værftets nybygninger. Emma Mærsk med plads til mindst 11.000 containerenheder slår alle hidtidige rekorder for størrelse og lasteevne inden for containerskibe.

- Mens Lindø uden tvivl er penge ud af lommen, giver evnen til at bygge containerskibe som Emma Mærsk i hemmelighed Maersk Line to eller tre års føring foran konkurrenterne. Det er styrken af den fordel, der må veje mere end det røde blæk, skriver avisens faste Mærsk-medarbejder, Janet Porter.

Spekulationerne om Lindø-værftets fremtid blussede op ved forårets generalforsamling i A.P. Møller - Mærsk, hvor bestyrelsesformand Michael Pram Rasmussen i klare vendinger advarede værftet om, at effektiviteten skal op.

Oversigt

    Oversigt