Listeria bakterier fundet i hot dog pølser

Tulip Food Company har ved en kontrolanalyse fundet et lavt indhold af listeria monocytogenes i et parti hot dog pølser af mærket SUPER, vægt 490 gram, kontrolnummer EØF 25.

-

Tulip Food Company har ved en kontrolanalyse fundet et lavt indhold af listeria monocytogenes i et parti hot dog pølser af mærket SUPER, vægt 490 gram, kontrolnummer EØF 25. Partiet er pakket den 26. marts 2004 og er holdbart til den 25. april 2004.

Det drejer sig om 54 kartoner à 12 pakker, dvs. 648 pakker, som er solgt via Edeka Danmark i følgende butikker: Edeka, Aktiv Super, Merko, Fokus, Favorit og Komplet samt i dele af Shell-, Q8- og Hydro Texaco-butikker.

- Det er meget uheldigt, men det sker altså, siger Pernille Kroer informationschef hos Tulip Food Company.

Pølserne kan i princippet være solgt i hele Danmark, oplyser Pernille Kroer.

Forbrugere, der har købt pølser af ovennævnte parti, kan levere pølserne tilbage til butikken, hvor de er købt. Her vil pakken blive refunderet.

Når pølserne varmes op til minimum 75°C, er der ingen sundhedsrisiko ved at spise dem.

Symptomer på smitte med listeria kan være høj feber, kvalme, opkastninger eller diarré. Det kan tage fra 2 til 21 dage, fra man bliver smittet, til man mærker sygdomstegn.

Oversigt

    Oversigt