Litauen fejrer HCA med fynsk sand

Et halvt ton sand skal nu en tur fra Fyn til Litauen for at markere H.C. Andersen året. Den usædvanlige sending skal indgå i en kunstudstilling, og skal illustrere, at der bliver leget med H.C. Andersens eventyr i hele verden.

-

- Folk synes, det er en tåbelig ide at sende sand fra Danmark til Litauen, når sand nu kan findes hvor som helst i Litauen, siger Gunnar Madsen, der står bag udstillingen i Vilnius.

Alligevel begynder Gunnar Madsen at pakke de store sandsække fredag, og 4. april vil sandsækkene ankomme til kunstudstillingen i Litauen.

- Jeg synes, det kunne være sjovt at markere H.C. Andersens fødselsdag i Litauen, og derfor arrangerede jeg en kunstudstilling. Heldigvis lykkedes det efter to en halv måneds overtalelse at få overtalt DFDS til at flytte sandet, siger han.

Udover det fynske sand viser tre unge anerkendte litauiske kunstnere værker med udgangspunkt i H.C. Andersens fortællinger.

Oversigt

    Oversigt