Litteraturen rykker ud: Kan litteratur kurere hovedpine?

Hvis den kan, er det så, fordi litteratur får os til at slappe af og løsne op? Hvad kan vi bruge litteratur til, og hvor er dens plads i fremtiden?

Projektet er nu nået ind i sin afsluttende fase, hvor vi skal afholde det tredje og sidste event. Denne gang vil vi have fokus på, om litteratur kan kurere hovedpine, samt mere bredt hvad litteraturens fremtidige rolle er og kan være.

Hvad er potentialet for litteraturens omgang med sundhedsvæsnet og litteraturens forskning af patientrollen? Hvor er både litteraturen og den litterære videnskab på vej hen?

Afslutningen på borgerforskningsprojektet Litteraturen rykker ud holdes på Borgernes Hus d. 22. oktober kl. 17-19, hvor alle er velkomne. Her vil temaerne være: Kan litteratur kurere hovedpine? Skal litteraturen ind på hospitalsgangene, og kan narrativ medicin hjælpe såkaldte svage borgere?

Til eventet vil der være dialoger og oplæg om temaerne, og til sidst vil der være oplæsning af Ida Jessen.

Har du læsetips eller læseoplevelser i forbindelse med sygdom, må du meget gerne skrive det i en kommentar her på bloggen, så det kan blive brugt i videre forskning om narrativ medicin.

 

Litteraturen rykker ud: Kan litteratur kurere hovedpine?

liveblog
Deltag med spørgsmål/kommentar

Oversigt

    Oversigt