Litteraturen rykker ud: Om bloggen

Læs om projektet og bloggen til "Litteraturen rykker ud"

Litteraturen rykker ud er et samarbejde mellem forskningsgruppen Citizen Science og forskere inden for feltet narrativ medicin. Projektets formål er at involvere borgerne på Fyn i læsning, tolkning, skrivning og refleksion af skønlitterære tekster, der handler om, hvad det vil sige at være syg, behandler, patient, pårørende eller på hospitalet.

Projektet vil forløbe fra den 8. oktober og frem til den 22. oktober, og der vil blive afholdt arrangementer den 8., 11., og 22., som hver især har et bestemt tema. For hvert arrangement er der en blog, hvortil man som deltager kan lægge sit indlæg op som kommentar til bloggen eller som svar til andres indlæg. Idéen er, at vi sammen kan reflektere over, hvilke indsigter litteraturen kan tilbyde i forbindelse med sygdom, behandling og omsorg.

Retningslinjer for bloggen

Denne blog er åben for deltagelse, idet brugere af TV2/Fyns sociale medier kan skrive kommentarer.

På bloggen kan projektdeltagerne skrive deres litterære oplevelser, analyser og tekster i forbindelse med projektet. Det primære formål er at dele og diskutere oplevelser i forbindelse med tekstlæsning og analyse i relation til de to workshops.

Bloggen er et trygt sted at skrive sine oplevelser i forbindelse med litteraturen i projektet. Bidrag om andre emner – eller som i indhold og tone opleves fx nedsættende, truende eller injurierne – kan blive fjernet af redaktørerne. Bidrag af samme karakter på TV2/Fyns sociale medier kan også blive fjernes.

Bloggen redigeres af Cortekst i et samarbejde med TV2/Fyn og forskerne på Syddansk Universitet.

Om bloggens redaktører

Bloggen bliver redigeret af Marie Hvidberg og Mia Rasmussen fra virksomheden Cortekst.

Vi står for at lægge blogindlæg op på bloggen, hvor vi både vil informere om projektet og deltage i refleksionerne om den syge litteratur. Vi er også dem, der godkender de indlæg, I ønsker at lægge op. Har I spørgsmål til bloggen, er I velkomne til at skrive til os på mailen info@cortekst.dk med teksten "Litteraturen rykker ud" i emnefeltet. Vi besvarer hurtigst muligt jeres spørgsmål.

Desuden vil I også kunne møde os til projektets tre events, hvor vi vil deltage og være behjælpelige med at sætte jer ind i bloggens univers.

Vi ser frem til at reflektere sammen med jer!

Marie Hvidberg
Cand.mag i Dansk
Medejer og tekstforfatter hos Cortekst

 
 

 

 

 

 

 

 

 

 

Mia Rasmussen
Cand.mag i Dansk
Medejer og tekstforfatter hos Cortekst

 
 

 

 

Oversigt

    Oversigt