Litteraturfestival i Trekantområdet får 600.000 kr.

Middelfart og syv jyske kommuner har fået 600.000 kroner af Kulturministeriet til at afholde en stor litteraturfestival.

-

Middelfart og syv jyske kommuner har fået 600.000 kroner af Kulturministeriet til at afholde en stor litteraturfestival.

Festivalen bliver holdt til oktober og kommer til at bestå af en lang række litterære arrangementer - blandt andet vil der være poesiaftener, forfatterarrangementer med udenlandske og danske stjerneforfattere, skrivekonkurrencer for unge og voksne forfatterspirer, hiphoparrangementer og tviste på ord.

Middelfart vil blive omdrejningspunktet for litteraturfestivalen, men der vil også være arrangementer  i Kolding, Vejle og Fredericia.

Kulturminister Brian Mikkelsen har taget de 600.000 kr. fra Provinspuljen.

- Trekantområdets litteraturfestival vil bidrage til både at styrke og synliggøre regionen yderligere. Det er flot, at flere kommuner formår at lægge kræfterne sammen i et fælles projekt til fordel for borgernes kulturelle indsigt. Projektet udmærker sig ved et mangesidigt og imponerende ambitionsniveau, siger kulturministeren.

Oversigt

    Oversigt