I det fynske folks tjeneste

Liverpool træner fynske fodbolddrenge

01:01

1 af 2

Respekt, dedikation, værdighed og sammenhold. 20 fodboldrenge fra OKS lærer i denne uge at spille fodbold på "The Liverpool way".

Det er anden gang, at OKS afholder fodboldskole i samarbejde med den verdens berømte fodboldklub fra England. En af dem der er mødt op er Oscar Gregersen, han er stor Liverpool-fan, og deltog i sommer i en lignende fodboldskole

- Det var nogle rigtige professionelle trænere, og sådan som træningen foregik, det gav mig lyst til at komme igen, siger Oscar Gregersen, der er med på fodboldskolen for anden gang.

I alt er omkring 20 håbefulde fodboldspillere med til at lære at spille fodbold på "The Liverpool Way"

- Vi har fire vigtige værdier som vi prøver at lære dem, som vi gør i Liverpool. Det handler om respekt, dedikation, værdighed og sammenhold, siger Frasier Ablett, der cheftræner for Liverpool Football Academy.

Og de fynske drenge kan godt mærke, at træningen foregår anderledes end med danske trænere.

- De går meget mere i detaljer. I dansk træning er det om og om igen, men her er det helt helt nyt, siger Oscar Gregersen.

Men hvis de danske fodbolddrenge kan blive lige så gode som de engelske, er ændrede træningsmetoder ikke altid nok.

- Der er ikke meget forskel på talentmassen. Der er rigtig mange gode teknikkere her. Forskellen består mere i den tid de bruger på træning i England og Danmark, siger Frasier Ablett.

Ved du noget? Så send os et tip