Mand fundet druknet i havn

Beredskab Fyn har onsdag formiddag bjærget en livløs mand op af havnen i Faldsled.

Opdateret: Manden afgik 20 minutter efter anmeldelsen ved døden.

Klokken 9.38 modtog Beredskab Fyn og Fyns Politi en melding om en livløs mand et par meter fra kanten i Faldsled Havn. Manden var blevet set af en forbipasserende.

Efter genoplivningsforsøg fra ambulancereddere, blev manden erklæret død klokken 10.

Ifølge politiet tyder en nøgle til en parkeret mørkegrøn Nissan Primera og identitetspapirer, at der formentlig er tale om en 49-årig mand fra Tommerup.

Vagtchef ved Fyns Politi Kenneth Taanquist fortæller til TV 2/Fyn, at intet indtil videre tyder på, at der er foregået noget kriminelt.

- Men vi skal undersøge omstændighederne og finde de pårørende, siger han. 

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Oversigt

    Oversigt