Livmoderhalskræft: Nu skal kvinder over 69 også screenes

Nu får kvinder over 69 år et engangstilbud om at blive screenet for livmoderhalskræft.

I dag bliver en tredjedel af alle nye tilfælde af livmoderhalskræft opdaget hos kvinder over 60 år. Derfor er det en del af kræftplan IV, at kvinder over 69 år skal tilbydes et ekstraordinært engangstilbud om at blive screenet. 

Det skriver Region Syddanmark i en pressemeddelelse.

Kvinder over 69 år har ikke været screenet helt så systematisk som yngre kvinder, som regelmæssigt bliver tilbudt at få foretaget en gynækologisk undersøgelse hos egen læge.

Kvinder, der er født før 1948, vil derfor i den kommende tid få et tilbud om at blive screenet. Tilbuddet er frivilligt, og kvinden skal selv bestille tid hos sin læge. 

Regionen begrunder engangstilbuddet med, at livmoderhalskræft normalt er en kræftform, der er længe om at udvikle sig til en alvorlig eller dødelig sygdom. 

Den forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft

 

 

Oversigt

    Oversigt