Livreddertårn kommer op

Først kom det op. Så blev det pillet ned. Og nu skal det så op igen. Det omblæste livreddertårn kommer alligevel op på Nordstranden i Kerteminde.

Ødelægger udsigten

Kerteminde Kommune fik tårnet foræret af Trygfonden, og placerede det på den populære Nordstranden i Kerteminde. Det vakte så meget harme blandt beboerne på vejen, fordi de mente, at tårnet ødelagde udsigten.

Kommunen blev nødt til at pille det ned, fordi det blev sat op inden amtets høringsfrist på fire uger var udløbet.

Fristen er nu udløbet, og da der ikke er kommet nogen klager fra klageberettigede organisationer, som fx. Danmarks Naturfredningsforening, så kommer tårnet alligevel op igen.

Indvielse

Tårnet bliver indviet den 13. juli.

Oversigt

    Oversigt