Livsglæde: Ældre skal cykles ud i naturen i Middelfart

Det er de ældre borgere i Middelfart, der bliver transporteret, men dem, der tramper i pedalerne bliver også belønnet i projektet, hvor de populære Rickshaws indgår.

Frivillige hænder, eller nærmere fødder, er hvad der kræves i et nyt projekt fra Middelfart Kommune. Med indkøbet af en Rickshaw og yderligere en doneret af en lokal bank, er tanken af lokale borgere kan melde sig til at cykle en tur med en af byens ældre medborgere.

På den måde kan de ældre opleve byen og naturen, og hvem ved, måske kan der opstå snakke og venskaber undervejs på cykelturen.

- Tanken bag Cykling uden alder er, at dem, der har tid, lyst og overskud kan give vores ældre medborgere en mulighed for at opleve byen og naturen fra cykelstien, forklarer Bent J. Pedersen, der er cykelansvarlig i Middelfart Kommune til TV 2/Fyn.

Selvom cyklen ikke er en helt almindelig af slagsen, så kan alle lære at kontrollere den. Det fortæller den daglige leder af projekt ”Cykling uden alder i Middelfart” Pia Konradsen.

- Alle kan lære at køre på en rickshaw. Og man vil blive godt klædt godt og grundigt på inden, man skal ud på den første cykeltur, ligesom jeg også vil være behjælpelig med den alt omkring bookning af cyklerne, som foregår online, fortæller Pia Konradsen.

Du kan se hele Fyn Live i linket herover.

Oversigt

    Oversigt