Livstegn fra forsvunden Odenseaner

I snart to uger har 28-årige Kasper Andreas Kragslund fra Odense været efterlyst af politiet. Hans venner har sat en eftersøgning i gang, som har givet nye spor i sagen.

Mobiltelefon tændt

- Vi har fået henvendelser, der tyder på, at han er set i både Århus, Nakskov og København. Og så har hans mobiltelefon også været tændt, fortæller en fortrøstningsfuld Morten Wettergren, ven til den forsvundne.

Vennerne har hængt fotos af den forsvundne pædagogstuderende op overalt på værtshuse og cafeer, og de har haft kontakt til forskellige medier.

Fortsætter eftersøgningen

- Vi fortsætter med fuld skrue, for vi savner ham meget. Jeg nægter at tro, at han har gjort noget ved sig selv, men det er frustrerende, at han ikke giver lyd fra sig, forklarer Morten Wettergren. 

- Han må have det skidt, og der må være et eller andet helt galt.

Oplysninger om den forsvundne Kasper Andreas Kragslund kan gives til Odense Politi på tlf.:6614-1448

Oversigt

    Oversigt